Hvad er et pillepas?Pas og piller

Et pillepas eller en schengenattest er det dokument, som du på forlangende kan vise til myndighederne, hvis du rejser til et schengenland. Pillepasset dokumenterer, at den medbragte medicin er til dit eget brug.

Hvilken medicin skal man have pillepas til?

Det er ikke alt slags medicin, man skal have pillepas til. Som hovedregel er det medicin som indeholder aktive lægemiddelstoffer, der virker euforiserende. Dette kan fx være sovemedicin, smertestillende som indeholder morfin eller beroligende medicin

Skal du rejse udenfor schengenlandene skal du kontakte det pågældende lands ambasade. De kan fortælle hvilken dokumentation du skal mdbringe for din medicin

I hvilke lande er et pillepas gyldigt?

Belgien, Bulgarien, Cypern, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Island, Italien, Kroatien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Malta, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Schweiz, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig.

Hvordan får jeg et pillepas?

Alle landets apoteker kan udstede pillepas og det er gratis at få dem udstedt. For at få det udstedt skal du medbringe pas og sundhedskort. Du kan kun få udstedt et pillepas på det apotek, hvor medicinen er købt.

Attesten gælder for rejsens længde og højst i 30 dage.

læs også


Bestil dit pillepas online

Du kan bestille dit pillepas online og afhente det hos Friheden Apotek, Apoteket Frihedens Butikscenter, Hvidovre Stationsapotek og Brøndby Strand Apotek.

Klik her for at bestille dit pillepas

Du skal altid huske at medbringe pas og sundhedskort når du afhenter dit pillepas på apoteket.

hvordan-bestiller-du-et-pillepas-fremhaevet

Friheden Apotek

Hvidovre Stationsapotek

Brøndby Strand Apotek

Webshop